Kunstig intelligens er efterhånden dybt indlejret i vores digitale samfund. Algoritmerne aflurer hvad vi læser og poster på de sociale medier, hvad vi køber og hvor vi befinder os. Et stigende antal mennesker gøres fagligt afhængige af chatbots, som er hamrende dyre i energiforbrug. Legetøjsfirmaer bygger livagtige dukker og bamser, der kan sladre til firmaet om børns leg og adfærd. Og Elon Musks neuralink projekt vil bygge AI-teknologi helt ind i vores hjerner, så vi kan komme på omgangshøjde med computeren. Menneskelignende robotter designes så de aftvinger vores empatiske impulser. Teknologien kan helt sikkert gøre vores tilværelse mere effektiv, bekvem og underholdende – men de etiske udfordringer lurer overalt.
Dette seminar er på dansk.