/ FAMILIE, FORVENTNINGER OG FÆLLESSKAB

Tidspunkt: 01/02 12:00
Lokation: Lille Fitness

Inden vi selv får familie, kan vi have mange idealer, forventninger og forestillinger om, hvordan det gode familieliv ser ud. Måske har vi sat os for, hvad vi vælger at prioritere, for at

have troen og det kristne fællesskab som en vigtig del af hverdagen. Men som regel ser livet meget anderledes ud med tre teenagebørn i huset, end vi forestillede os, da vi sad med en lille baby i armene for første gang, ligesom livet med yngre børn er mere hektisk og kaotisk, end vi drømte om. Hvis man har sygdom i familien eller børn med særlige behov, kan det være særligt svært at føle, at man lykkes som forælder og familie. Hvordan finder vi vej i spændingsfeltet mellem vores idealer og forventninger og den virkelighed, vi lever i – også i forhold til tro og kristent fællesskab? Hvordan er vi som fællesskaber et stillads for de familier, der er spændt mest for, og hvordan kan man finde åndehuller i en slidsom hverdag?

 

Dette seminar er på dansk.